Den sidste tid

Taxco er en utrolig charmerende by. Den ligger paa et bjerg 2 km over vandets overflade. Omraadet omkring Taxco er gammel mineomraade hvor de foerste spaniere fandt enorme maengder af soelv. Det har sat sit praeg paa byen for ved hvert hjoerne er der igen 5-6 butikker der saelger alt i soelv. Vi brugte 2 en halv dag i byen men der skete ikke saa meget, saa vi ville hellere tilbage til Mexico City.

Mexico City er ligesom vi huskede den. Vi faldt igen i snak med folk inden vi overhovedet havde tjekket ind paa hostellet, saa grundlaget for en stor international foedselsdagfest var i hus. 15 personer fordelt over 4 kontinenter var med til at lykoenske Roan paa tagterassen. Dagen efter holdte vi en lille middag, 5 personer paa en restaurant der endte med en kage i hovedet paa Roan (aabenbart en mexikansk tradition!), saa ingen af de andre ville have noget af kagen og det passede foedselsdagsbarnet vaeldig godt.

Det har vaeret en fantastisk flot og oplevelsesrig rejse til den 3. verden, med masser af gode historier og gode minder. + en masse nye venner som vi nok aldrig ser igen. Nu glaeder vi os bare til at komme hjem til familie og venner. Det var alt for Mexico denne gang. Ses i Danmark.

Mexicansk rodeo og tordenvejr.

Dagen efter vores Tequila-tur besluttede vi at tage den lidt med ro. Vi gik en tur ud i byen for at finde det enorme "San Juan de Dios" marked. Aldrig foer har vi set saa mange, og forskellige, varer paa saa lidt plads! Markedet var i tre etager og absolut ikke et sted man skulle lide af klaustrofobi. Vi koebte godt nok ikke noget, men det var en oplevelse i sig selv at gaa rundt at kigge paa alt fra grisetaeer til koeleskabsophaeng. Paa vejen hjem stoppede vi lige paa "Plaza des los Mariachis" hvor den beroemte mariachi-musik opstod. Her spiste vi aftensmad mens en flok gamle barylere spillede og sang for os (dog ikke gratis!). Dagen efter tog vi afsted for at finde pladsen hvor et rodeo show var. Det var ikke specielt dyrt og der var en del mennesker inde for at se det. Det var ogsaa rigtig sjovt at se hvordan herrerne kastede deres hatte ind i arenaen for at hylde en "Charrada" der havde vaeret specielt dygtig til at fange og nedlaegge en vild hest med sin lasso. Damerne smed ligeledes deres fine stiletter ind, hvorefter den unge dygtige cowboy maatte gaa rundt og smide det hele tilbage til tilskuererne.. Der var flere grene af rodeo i showet. Nogle cowvoys red hurtigt og skulle se hvor langt hestens bremsespor kunne maale. Nogle andre cowboys skulle ride paa en hest og saa hoppe over paa en vild hest. Meget maerkelig sport naar man er vant til fodbold og haandbold. Efter 3 timers rodeoopvisning besluttede vi os for at tage tilbage til vores hostel og hente vores ting og drage videre mod Colima. Her var det meningen at vi skulle paa en 2-dages tur til nationalparken hvor 2 store vulkaner skyder op. Den ene er aktiv og er skyld i at byen tit er overskyet. Her skulle vi have overnattet i telt i det fri, rapellet ned i et krater, klatret op af den ene vulkan og spise mad som vi selv skulle lave. Vi besluttede os dog for ikke at tage med, fordi det begyndte at tordne og regne aftenen foer og vulkaner tiltraekker torden. Colima er en soed by men jagten paa et par bukser til Roan der er lange nok, endte heller ikke her. Saa vi er draget videre til en meget lille landsby Suchítlan der er kendt for sine dyremasker og heksedoktori. I aften gaar turen saa videre til Taxco som ligger et stykke uden for Mexico City. I oevrigt saa er pizzaerne heller ikke saerligt store herovre..............

Loreto, La Paz og Guadalajara

Goodbye Mulegé. Vi gik ind i en bus og 2 timer efter stoppede vi i Loreto hvor vores eventyr skulle fortsaette. Vi brugte dagen paa at gaa rundt og se paa den smukke by og ligge slagplan for tirsdag. Loreto er meget kendt for sine glimrende vandsportsmuligheder, saa vi besluttede at tage paa en kajaktur den efterfoelgende dag. Her blev vi sejlet ud til en utrolig smuk oe, blev udstyret med kajakker, snorkelgrej og mad, hvorefter vi mere eller mindre kunne goere som det passede os de naeste fem timer. Strandende paa oen var nogle af de flotteste vi nogensinde havde set, saa det var en rigtig fed oplevelse at sejle rundt paa det blikstille vand og snorkle med de mange farvestraalende fisk. Da vi kom tilbage fra kajakturen havde vi bestemt os for at rejse videre. Vi havde paa det tidspunkt brugt noget laengere tid paa Baja end vi havde planlagt, saa nu skulle vi videre. Vi koerte med bus til La Paz, hvorefter vi tog et indenrigsfly til Guadalajara. Ligesom alt andet i Mexico, var flyet tydeligvis designet til mexikanere, saa vi kunne ikke gaa oprejst derinde eller sidde helt oprejst i saedet :) Heldigvis varede flyveturen ikke saa laenge, saa vi klarede den lige.. Flyveturen direkte til Guadalajara var endnu en aendring i forhold til den plan vi havde lagt hjemmefra. Vi nyder ikke at have nogle forudbestilte hotelvaerelser, saa vi netop kan rejse rundt som det passer os og frit aendre i den forudbestemte plan. Guadalajara er en storby. Da vi steg ud af flyet kunne vi maerke det med det samme. Forureningen i luften fik vores oejne til at loebe i vand, saa nu skulle vi vaenne os til det igen. Paa trods af sloeret syn og en taxamand der ikke kunne engelsk eller vidste hvor vi skulle hen, fandt vi dog vores hostel. Hostellet er utrolig hyggelig og vi har allerede faaet nye venner. En masse franskmaend, der taler usandsynligt daarligt engelsk, taler vi en del med. De fulder sig hver aften fordi de arbejder herovre og ved ikke rigtig hvad de ellers skal lave. Der er ogsaa et par englaendere og et par amerikanere. Torsdag tog vi paa opdagelse i byen og gik paa det antropolopiske museum. Domstolen og borgmesterens kontor saa vi ogsaa selvom vi rent faktisk ledte efter turist information. Vi gik ogsaa rundt i det historiske centrum og shoppede. Det var meget morsomt paa den irriterende maade, for en spansk-talende ekspedient kom hen og snakkede til os, og da hun fandt ud af vi ikke kunne spansk loeb hun hen til en telefon og viste os over til hende. Vi haabede at det ikke var en vagt hun ringede til, for maaske troede hun vi var tyveknaegte. Det viste sig at det var en engelsktalende ekspedient der ville hjaelpe os gennem telefonen, men vi havde det under kontrol. Om aftenen var der bal paa en cubansk bar hvor et live band spillede lystig og erotisk salsamusik. Saa vores engelske, amerikanske og brasilianske foelgesvendinder gav os en hurtig lektion i salsakunstens dansetrin. Resultatet kan i faa at se naar vi kommer hjem. Ved en given lejlighed. (maaske) Fredag meldte vi os til en tur sammen med 5 brave kvinder til byen Tequila(Byen hvor Tequila blev til). Vi blev pakket taet ind i en bil og koerte i 5 kvarter indtil vi naaede Tequila. Vi satte os ind paa en restaurant og fik nogle nachos og salsa til vores tequuiladrinks. Hver gang en person blev faerdig med sin drink blev den fyldt op igen med det vuns. Vi havde faaet nogle enkelte oel aftenen foer og pludselig klokken 12.30 midt paa dagen blev leveren sat paa arbejde igen. En mand fra restauranten foerte os videre til en bus og vi koerte afsted mod en af destillerierne. Da vi kom derud saa vi hvor stort det egentlig er. Vi fik lov at smage mango, for alle traerne derude var mangotraeer eller limetraeer. Men vi kom ind og saa en masse forskellige flasker tequila og soerme om ikke vi fik et lille glas i haanden og saa blev der eller bare fyldt paa os. Nogle var staerke andre var knap saa staerke og nogle smagte som tyggegummi. Vi fik en guide mere til gruppen som kunne engelsk. Gu'skelov. Han viste os hvordan man laver tequila fra kaktusser og vi fik lov at smage noget koncentreret tequila paa kun omkring 60 %. Godt snalret kom vi ud derfra igen og saa skulle vi videre til et andet destilleri. Dette destilleri var meget lille men hyggeligt og selvfoelgelig fik vi mere tequila at drikke og nogle koebte ogsaa en flaske. Spritstive og med en flaske tequila i haanden tog vi tilbage til restauranten hvor vi fik noget mad og der kom ogsaa en lille fyr der ville ligge arm med os. Vi skulle have vaeret ude og se byen men en af de amerikanske kvinder havde vist faaet nok. Saa vi tog tilbage til hostellet. Om aftenen var alle fra turen traette men franskmaendene holdte selvfoelgelig foedselsdagsfest og var taet paa at lokke os med paa natklub, men vi havde vist boejet nakken nok for en dag. Det var alt for denne gang. Og som lovet har vi endelig skaffet et billede af julemanden Tim fra Mulegé.

Payback time

Sidst i hoerte fra os manglede vi kun 3 dyk for at faa dykkerlicens. Vi kom ogsaa igennem de dyk med topkarakterer, saa nu er vi i den grad certificerede dykkere. Loerdag tog vi saa med gutterne ud og dykke taet paa en meget lille oe hvor der ikke er andet end en mast. Paa vejen derud saa vi en masse uroligheder i vandet. Det var en flok delfiner omkring 30 styks, men de svoemmede vaek fra baaden, saa vi kunne ikke tage billeder da de var saa langt vaek. Da vi kom taettere og taettere paa oeen Saint Inés kunne vi se og hoere at der var en del soeloever derude. Vi sejlede lidt vaek fra soeloeverne og vi havde vores foerste officielle dyk. Vi kom ned paa en 9-10 meters dybde og saa en masse underlige fisk i revet. Matthew som nok er den mest erfarne af os tog fat i en soestjerne og vendte den paa hovedet. Det var fantastisk at se dens reaktion. Den vender sig ligesaa stille om og det var ganske enkelt utroligt at se det under vandet. Der svoemmede en soeloeve lige forbi os. Det er utrolig hvordan de store og tunge dyr kan bevaege sig saa hurtigt og adraet under vand. Vi skulle holde et lille hvil foer naeste dyk, saa vi snorklede bare hen mod soeloeverne. Undervejs blev soeloeverne nysgerrige og nogle af dem gik i vandet og svoemmede rundt om os. De andre broelede bare hoejere og hoejere saa vi bakkede lidt vaek igen. Vi skulle ikke nyde noget at komme i finnegemaeng med en 300 kilo sur soeloeve. Men det var ubeskriveligt at vaere der i vandet kun 10 meter vaek fra en flok soeloever. De der kom taettere paa var kun 2-3 meter vaek men det var kun i et sekund fordi de er saa usandsynlig hurtige. Derefter vinkede vi farvel til soeloeverne og de vinkede igen. Saa tog vi om paa den anden side af oen hvor vandet var lidt dybere. Kaptajnen sagde at han saa en mantaray (en stor rokke) og her stoppede vi saa og gik i vandet. Ved dette dyk var vandet paa bundet kun omkring 17 grader og vi kom 16 meter ned. Vi saa aldrig rokken men saa saa vi saa mange andre dyr, bla. en kaempe snegl paa stoerrelse med en kat der laa paa bunden. Den var lilla og roed. Vi saa ogsaa muraener der lige stak hovedet ud fra en kaempe sten og saa temmelig bidske ud. Vi kom op i baaden igen og saa gik turen ellers bare mod fast land igen. Da vi kom i land havde vi ikke faaet nok af havet saa sammen med Chris aftalte vi med at kaptajnen at vi tog ud og fiske den efterfoelgende dag. HAEVNENS TIME VAR KOMMET!!!

Vi stod tidligt op og moedtes med kaptajnen paa havnen og saa skulle vi ud og fiske efter madding. Da vi havde fangede nogle stykker sejlede vi langt ud paa havet og smed krogene i vandet. Der skulle ikke gaa mere end et kvarter foer vi havde bid. En kaempe svaerdfisk havde bidt paa krogen men de snu sataner har gode metoder til at slippe vaek igen. Saa det begyndte at ligne sidste gangs fisketur. En 20 min senere havde vi pludselig bid. En Dorado flok havde kommet forbi og foer vi vidste af det havde kaptajnen smidt 2 andre kroge ud og pludselig havde vi alle tre bid. Det lyder kaotisk men det var det saa sandelig ogsaa. 3 styks blev smidt op i baaden og saa var de andre i flokken vaek saa vi sejlede videre... Paa turen kunne vi se en kaempe flok delfiner. Der var omkring 50-60 stykker men igen for langt vaek til billedtagning. V saa ogsaa flere "Eaglerays" som hoppede op af vandet og lavede en saltomortale hvorefter de landede igen i vandet paa hovedet. Flyvefisk var der ogsaa mange af, og vi saa ogsaa Pukkelhvaler i det fjerne der sproejtede vand langt op i luften. Saa allerede paa det tidspunkt var turen 50 gange bedre end i Mazatlán. En enkelt skildpadde ville ogsaa lige hilse paa. Fangede desvaerre ikke nogen svaerdfisk i denne omgang (eller hajer) men det blev i alt til 8 Doradoer, saa det havde vaeret en fantastisk dag. Kaptajnen tog to af dem og vi gav resten til en restaurant hvoir vi saa spiste nogle af dem om aftenen. Gratis vel at maerke. Det var alt fra Mulegé og mandag gaar turen videre.

PS. Det er ikke kun under vandet vi goer bekendskab med dyr.

Tilbage paa skolebaenken i Mulege

Hurra vi bestod! Eller naesten.. Efter seks dage i Mulege, har vi nu bestaaet den teoretiske del af vores dykkerkursus. Proeven var dog skrevet saa selv stupide amerikanere kan finde ud af det, saa det er vist ikke saa stor en praestation endda ;) Vi har ogsaa laert alle de praktiske faerdigheder vi skal bruge paa rigtige dyk (ned til 18 meter). I dag havde vi saa vores foerste dyk. Vi kom ned paa 7 meter, hvor vi svoemmede rundt blandt alle de farvestraaelende fisk (og proevede at undgaa at svoemme ind i diverse vandplanter saa som stikkende, lange tangplanter hehe). Det var en oplevelse ud over det saedvanlige, saa vi glaeder os virkelig til i morgen, hvor vi skal have 3 dyk mere, hvorefter vi kan kalde os certificerede dykkere. Forhaabenligt.. Vores instruktoer, en englaender ved navn Mick Chapman, siger i hvert fald at vi laerer hurtigt saa vi regner bestemt med at faa "kortet" i morgen.

Naar vi ikke har vaeret til dykkerundervisning, er det meste af tiden gaaet med at holde kulden og slappe af i den hyggelige by ved vandet. Et par dage efter vores ankomst her til byen, moedtes vi som planlagt med Chris i vaskeriet, saa til foraeldrene - Ja, vi faar vasket vores toej engang i mellem. Chris kender alle de lokale og har taget os med rundt og introduceret os for mange af dem. Om aftenen sidder vi som regel paa en lille bar/restaurant paa stranden, fem meter fra vandet. Her faar vi en oel og snakker med de lokale og andre rejsende, mens vi ser delfiner og pelikaner i horisonten.

Vejene er mere end normalt mexikanske (laes elendige) hernede pga orkanen John der raserede i efteraaret. Dog lykkes det os at komme rundt med lidt hjaelp fra de lokale :) Der er et par enkelte tomme huse og stadig lidt oprydningsarbejde efter orkanen oversvoemmede byen, men mexicanerne er i fuld sving (saa meget mexikanere nu kan/gider). Ellers er det en rigtig smuk by, som har en lille fast kerne af amerikanske pensionister der bor her ca. halvdelen af aaret. En af dem er selveste julemanden, der fornuftigt nok ikke gider vaere paa nordpolen hele aaret. Her gaar han under navnet Tim, og er medejer af den lille strand-restaurant vi kommer meget paa.

Som frygtet har solen vist sig at vaere utrolig ubarmhjertig. Saa selvom vi har vaeret omhyggelige med at bruge solcreme, har vi ikke kunnet undgaa at ligne de hummere Tim serverer :S

Det er vel naesten overfloedigt at naevne, at mexikanerne her heller ikke er ret store. Sengene paa hotellet er i hvert fald ikke lavet til folk over 175 hehe...

Svedige hilsner og "salud" til alle jer derhjemme.

Ps. vi taendte et lys for Morten Veng d. 29. Haaber i andre gutter ogsaa huskede det.

Mazatlan og Baja

Siden vi skrev sidst har vi rejst en del. Vores sidste dag i Mexico City gik med at gaa lidt rundt i byen. Med vores to amerikanske venner Chris og Andrew, fik vi tequilas paa Mexicos foerste "Cantina", hvor selveste praesidenten har vaeret inde og faa en lille en til nakken :)

Chris havde et sted han lige ville vise os, saa vi fulgte efter ham ind i et bageri. Det var et rent paradis for folk der kan lide kager (Roan).

Herefter sagde vi farvel til fyrene og satte os i en bus mod Mazatlán. Byen ligger paa vestkysten og er en mere moderne (turistpraeget) storby modsat Mexico City. Her blev vi et par dage hvor vi gik ture langs stranden og badede i havet. Vi boede taet paa en rigtig flot plads midt i den gamle bydel, hvor vi spiste og fik en lille oel om aftenen. Det var hyggeligt fordi det var den gamle historiske del af byen, og det var mere lokalt end resten af byen som er meget praeget af de store resorts. Alle de lokale hernede er vant til en masse amerikanere, saa hvert sted vi kommer tror folk ogsaa at vi er amerikanere. Inden vi tog med faergen til La Paz var vi paa en fisketur, dog uden held. Vi havde bid to gange, begge gange en kaempe "Marlin", men den stak af igen inden vi overhovedet fik fat i fiskestangen.

Vi faar proevet mange graenser af, isaer ved maden. Her er vi inde paa en reastaurant "Pollo Loco", "den skoere kylling". Saadan her ser man ud efter et forsoeg paa at spise en chili.

Turen til La Paz tog 17 timer men vi gjorde det smarte, ligesom med busturen til Mazatlán, at vi rejste om natten. Vi havde vores egen 2-personers kabine og der kunne sikkert ogsaa godt vaere 2 mexicanere, men ikke to europaerere. Vi fik spillet kort og spist tortillas baade som aftensmad og naeste morgen til morgenmad.

Vi havde knapt vaeret i Baja i 3 kvarter foer vi igen satte os ind i en bus og saa gik turen til Mulegé, en lille by ved Sea of Cortez bl.a. beroemt for fabelagtige dykkermuligheder. Under busturen er det som om at vi pludselig er med i en tegnefilm med hjulben. Der er kaempe klipper og kaktusser overalt. I Mulegé har vi aftalt at moedes med Chris som har vearet her foer og haabe han kan vise os de fede steder og introducere os for hans venner som bor her. Indtil videre har vi gaaet lidt rundt og hygget os lidt i byen, men det er varmt som bare helvede, saa det meste af vores tid her kommer nok til at foregaa i vandet og foran spejlet med solcreme i haanden :)

Nogle lokale fortaeller os dog at det er koldt her i forhold til Juni. Juli og August, saa det er med frygt for roedere skuldre at vi bliver her byen :D

Rundt omkring i Mexico City - En metropol med 22 mio. indbyggere!

Loerdag tog vi med en turbus der koerte rundt i det historiske centrum og vi saa en masse gamle bygninger der var praeget af spansk kultur, adskillige museer og mange forskellige statuer. Foran en af statuerne var der en stor demonstration. Vi ved ikke hvad det gik ud paa men da vi naermede os kunne vi se at de naesten var noegne. ;) hehe. Laengere henne ad gaden var der spaerret af og der koerte tre vogne i en slags kortege. Foran hver vogn gik der omkring 2-300 mennesker og vi troede at det var nygifte der blev hyldet i vognene. Saadan er det ofte her i Mexico City. Der sker hele tiden noget og der er generelt rigtig meget liv i gaderne. Loerdag aften tog Roan kontakt til en lokal fyr ved navn Alex Herrera og vi aftalte at moedes senere. Alex er en gut som en af Janes (Roan storesoester) veninder har studeret med i Australien. Vi tog metroen ud til ham og han koerte os rundt i byen og fortalte en masse om hvad der sker rundt omkring og han tog os til en lokal tacobod. Han plejer altid at tage turister derhen for det er Mexicansk mad og han garanterede os naesten at vi ville foele "Moctezumas Revenge" den efterfoelgende dag. (Da Cortez kom til Mexico gav Moctezuma spanierne kost og logi men som tak draebte de ham. Deter idag en udbredt joke at Moctezuma giver turister meget daarlig mave naar de besoeger Mexico City). Heldigvis var det ikke tilfaeldet selvom Roan gik amok i salsarus. Saa tog vi ud paa en masse forskellige barer og fik nogle lokale oel. Han viste os ogsaa hvor Cortez boede. (Den spanske conquistador som erobrede Mexico og draebte den aztekiske kejser.) Soendag startede vi dagen med at tage ned paa Zocalo (svarer ca til Raadhuspladsen). Her er altid en masse mennesker der optraeder, saelgere, demonstrationer og lign. Vi saa en gruppe mexicanere danse i traditionelle azteker-kostumer i takt til trommeslagen. Jens fik renset sjaelen af en aztekisk heksedoktor for den nette sum af 5 pesos (2,5 kr). Det slaar til enhver tid den katolske kirkes skriftestol. ;-) Saa tog vi til Xochimilco hvor der stadig er en masse kanaler. Mexico City var oprindelig en stor soe, hvilket forklarer at de fleste bygninger er ret saa skaeve! her var der ingen der snakkede engelsk overhovedet saa vi tog den paa charmen ;) og fik lejet en baad (trajinera) i fire timer. Vi fik set en masse smaa marker som bliver delt op af kanalerne. Paa en af kanalerne var der en fodboldbane hvor maalet stod en meter fra vandet, saa hver gang de skoed forbi maal maatte en lille dreng i kajak hente bolden. :-D Under turen kom vi til en saer oe (Island of dolls). Det lignede noget fra en skraekfilm. Der hang hundredvis af dukker eller stykker fra dukker i traerne som beskyttelse mod en druknet piges aand. Ellers en meget afslappet tur. Da vi kom i land igen, kunne vi hoere musik fra Mariachi-musikanterne. Vi ville tage et billede af dem men inden vi fik set os om hev nogle aeldre damer is ud paa dansegulvet og saa var det ellers bare at danse. Det var aabenbart en stor fest for der var mange aeldre damer og nogle unge og de ville alle danse med os. Nogle maend kom hen med Tequila til os. Da vi fik vejret igen fandt vi en enkelt der kunne lidt engelsk, og det viste sig at det var en bryllups-ceremoni og de ville have os til at spise med. De havde ikke set nogle hoeje blonde fyre foer, saa de var ellevilde. Vi blev enige om at drage videre efter de havde haeldt en 3-4 tequilas paa os. Da vi kom hjem var der endnu engang fest i byen fordi der var semifinale i fodbold. Saa folk koerte rundt i deres biler og dyttede hele aftenen. Men generelt er folk bare ellevilde med at faa deres billede taget sammen med os europaeere...:D I dag (mandag) stod vi tidligt op for vi ville besoege en af hovedattraktionerne i Mexico City. Vi meldte os til en guided tur til Teotihuacán. Turen tog 7 timer og var kanon. Vores guide var fantastisk og vi besoegte et par andre steder inden vi kom til Teotihuacán. Et af stederne var den plads hvor azteker-riget havde deres magtcentrum. Fra en stor pyramide foretog de hvert aar 3500 menneskeofringer. De afhuggede hoveder brugte de til at bygge en kaempe mur som var det foerste man saa naar man kom til Tlatelolco som byen engang hed. Da Cortez invaderede byen oedelagde de desvaerre alle pyramiderne og templerne og byggede en stor kirke. (Church of Santiago). Idag er pladsen et symbol paa de to kulturer der moedes. Historien omkring Teotihuacán er et mysterie som ikke engang Scooby-banden kan knaekke. Man ved ikke ret meget om folket der byggede byen. Da aztekerne ankom til byen var den oede og de troede at det var guderne der havde bygget den. For saa praegtige bygninger kunne kun guderne skabe. Bland andet er der to enorme pyramider. Solens- og maanens pyramide. Solens pyramide er den 3. stoerste i verdenen saa den skulle vi selvfoelgelig klatre op paa toppen af. Teotihuacán var en kaempe oplevelse hvor man virkelig foeler sig uendelig lille. Vi har virkelig nydt vores dage her i Mexico City men glaeder os til at komme ud til kysten. I morgen regner vi med at bruge dagen paa at gaa lidt rundt i byen inden vi tager en 14-timers bustur til Mazatlán. Det er dejligt at hoere fra jer derhjemme.